VÆRDISKABELSE

BWB Partners deltager aktivt som ejere af vores virksomheder. Vi er oprigtige og løsningsorienterede, og vi ved, at en vedholdende udvikling af de enkelte virksomheder er vejen til værdiskabelse.

Vores mål er at drive hvert enkelt selskab i vores ejerskab frem til at blive en attraktiv mellemstor virksomhed med en stærk markedsposition og en god indtjening. Det er et stort arbejde at gennemføre en sådan transformation af en virksomhed, og vores investeringshorisont er derfor som oftest mellem fire og syv år.

Vi øger virksomhedernes værdiskabelse ved at fremme organisk vækst, deltage i industrikonsolideringer, udvikle ledelsesstrukturen og gennemføre operationelle forbedringer i et tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere.

Vores investeringsproces er fleksibel som følge af vores uafhængighed og evne til at handle hurtigt, hvor det er påkrævet.