STRATEGI

Der findes et væld af stærke mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv, som hver dag skaber værdi for både kunder, medarbejdere og aktionærer. Flertallet af disse virksomheder er kun lidt synlige, men i BWB Partners kender vi mange af dem.

Vores fonde investerer typisk i virksomheder med en omsætning på under DKK 750 mio. og et stærkt potentiale for vækst. Virksomhederne skal gerne have et klart differentieret produkt- eller serviceområde, som har en høj berettigelse blandt deres kunder.

Vi investerer i ejer-ledede virksomheder med fokus på generationsskifte, og vi understøtter også yngre ledelsesteams, der ser muligheder for at skabe yderligere vækst i deres virksomhed.

Vores mål er at udvikle de enkelte virksomheder over en årrække og derigennem sikre en væsentlig vækst i omsætning og indtjening.

BWB Partners er aktive ejere i alle ejede virksomheder. Ud over kapital bidrager vi med strategisk retning og operationel fokus ved at skabe et stærkt og kompetent netværk omkring virksomheden og dens ledelse.