Esben Bay Jørgensen og Jesper Wadum Nielsen forlader BWB Partners

22. september 2020

Efter mere end 15 år i private equity har Esben Bay Jørgensen og Jesper Wadum Nielsen besluttet at forlade BWB Partners og i stedet forfølge andre interesser hver for sig. Beslutningen kommer efter grundige overvejelser omkring fremtiden, herunder et ønske om at bruge flere kræfter på egne projekter udenfor BWB.

I 2004/2005 etablerede Esben og Jesper Odin Equity Partners sammen med Bernd Petersen. Odin Equity Partners blev i 2015 til BWB Partners, hvorefter partnerkredsen udover Esben og Jesper også omfattede Jacob Bergenholtz og Lars Thorsgaard Jensen. Både Esben og Jesper har haft ledende roller i en række porteføljeselskaber gennem tiderne, hvilket for Esbens vedkommende vil fortsætte med en bestyrelsespost i Qubiqa koncernen, mens Jesper fortsætter i bestyrelsen i Transmedica koncernen.

I forbindelse med Esben og Jespers udtræden fra BWB, udnævnes Peter Johansen til Partner, hvorefter partnerkredsen vil bestå af Jacob, Lars og Peter.

Generationsskiftet er godkendt af BWBs investorer, som samtidig har givet partnergruppen tid til at værdiudvikle porteføljen.